Kompetencer
Aktuelle opgaver
Samarbejdspartnere
Kontakt
Bahners blog

I-techpartner/Tech-Sme-partnering:
I-techpartner er et et konsortium omfattende repræsentanter for universiteter og udviklingscentre fra 15 europæiske regioner, der har til formål at udvikle samarbejdet mellem vækstvirksomheder og universiteter og forskningscentre, på tværs af de europæiske lande. Se www.i-techpartner.eu.

Bahner.dk har som konsulent for konsortiet bidraget til at opbygge konceptet, og medvirker som ekspert ved en lang række af de matchmakingevents som afholdes, bl.a. i Porto, Liverpool, Grenoble, Szeged(Ungarn), og Thessaloniki.

Bahner.dk har herudover, som subcontractor til Europe Unlimited, arbejdet med den praktiske udvikling og implementering af den svenske del af programmet. Samarbejdspartnere her er bl.a. Innovationsbron AB, FOI, Microsoft, Ericsson, Vägverket og SAAB-Volvo´s inkubatorenhed.

I-techpartner-Sjælland
Via en bevilling fra Vækstforum Sjælland og EU´s regionalfond, er det blevet muligt at tilknytte Region Sjælland til det europæiske I-techpartner-netværk. Bahner.dk har ledelsen af dette projekt, som udføres i samarbejde med bl.a. Risø/DTU, Roskilde universitetscenter, Forskerparken CAT, SEAS-NVE og Grønt Center.

Som led i projektet afholdes der to regionale matchmakingevents mellem forskere og virksomheder i regionen,- se mere herom på www.i-techpartner.eu.

21.og 22.oktober 2008 afholdes på Roskilde Universitetscenter et Europæisk Forum for Vedvarende Energi, hvor ca. 60 udviklingsprojekter og vækstvirksomheder fra hele Europa præsenterer nye forretningsmuligheder indenfor området. Se www.e-unlimited.com/roskilde.

Enstrenget kommunal Erhvervsservice
For kommunerne i region Sjælland gennemfører Bahner.dk – i samarbejde med fri agent Eskild Hansen – en analyse af erhervsservicefunktionerne i regionen, med henblik på at skabe grundlag for en videreudvikling af den kommunale erhvervsservice i regionen.

Strategisk forretningsudvikling-Europe unlimited
Bahner.dk yder løbende rådgivning til det belgiske firma Europe Unlimited, om strategisk udvikling af deres forretningsområder.